Grønne valnødder til snaps
Du kan vælge mellem valnødder fra vores tre forskellige valnøddetræer.
1. De mindste nødder stammer fra et frøsået træ plantet efter krigens slutning i 1945. Giver en meget mørk og koncentreret essens med utrolig dybde intensitet. Denne snaps kræver sin tid til at modne - men så bliver cognac pludseligt også lidt ligemeget........
2. De mellemstore nødder er fra et podet træ, som vi selv plantede i 2001. Vi har kun lavet snaps på det en enkelt gang, da det endnu ikke bærer ret meget. Nødderne giver en lys essens med dejlig smag og duft. Høsten 2010 gav ca. 120 nødder - så det er først til mølle.
3. De største nødder stammer fra vores andet gamle valnøddetræ. Det bærer nogle meget store nødder (ca. 35-45 gr. stk) og giver en fremragende essens med dybde og finesse - dog stadig lidt lysere og knap så garvesyrerig som snapsen fra de helt små nødder.
Vi plukker de grønne nødder hvert år den 12. august og pakker dem i poser á ca. 350 gr., som er den mængde der skal bruges til 1 liter valnøddesnaps.
Det svarer til ca. 7-12 store nødder (årg. 1950), 10-15 mellemtore nødder (årg. 2001) og 14-20 små nødder (årg. 1945)
Nødderne koster 90,- kr. pr. portion + forsendelse 38 kr.
Ved køb af to portioner eller mere sendes fragtfrit.
Du kan allerede nu forudbestille nødder fra høsten 2012 her (skal først betales til august).
Nødderne plukker og sender vi den 12.8.2012
|